Med mindre andet er aftalt, er den ugentlige lejeperiode fra fredag kl. 15.00 til fredag kl. 10.00.
Lejer
Lejeren skal være fyldt 21 år og have gyldigt B-førerbevis.
Hvis andre end lejeren skal føre autocamperen, skal disse ligeledes være fyldt 21 år og have gyldigt B-førerbevis.
Alle førere skal noteres på lejekontrakten.
Børn/passagerer under 135 cm skal være fastspændt i sikkerhedssele eller godkendt autostol.
Autocamperen må kun køre i følgende områder
Alle EU-lande, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien.
Rygning og husdyr
Det er ikke tilladt at ryge i autocamperen.
Det er ikke tilladt at medbringe husdyr i autocamperen.
Ved overtrædelse vil autocamperen blive rengjort på lejerens regning. Prisen vil minimum være kr. 5.000,- alt efter omfanget.
Bestilling
Ved reservationen af autocamperen betales depositum på kr. 15.000,-
Depositum tilbagebetales senest 14 dage efter autocamperens returnering til udlejer i uskadt, mangelfri og rengjort stand.
Den endelige reservation af autocamperen træder i kraft, når depositum og underskrevet lejekontrakt er udlejer i hænde.
Betaling af leje
Halvdelen (50%) af den samlede leje skal betales senest 8 uger før lejemålets start.
Resten (50%) betales 2 uger inden lejemålets start.
Ved overskridelse af ovenstående frister, betragtes lejemålet som afbestilt.
Ved bestilling mindre end de 8 uger før lejemålets start, skal depositum og halvdelen af den samlede leje betales ved bestillingen.
Almindeligt forbrug er ikke inkluderet i lejen.
Afbestilling
Afbestilles autocamperen inden 8 uger før aftalens begyndelse, tilbagebetaler udlejer 50% af depositum.
Afbestilles autocamperen mindre end 8 uger før aftalens begyndelse, og autocamperen ikke kan lejes ud til anden side, tilbagebetales intet af lejen, men 50% af depositum. KAN autocamperen lejes ud til anden side, tilbagebetales 100% af lejen og 50% af depositum.
Såfremt udlejer af grunde, som udlejer ikke selv er herre over, ikke kan stille autocamperen til rådighed i den aftalte periode, er lejer berettiget til at ophæve lejemålet og få alle indbetalte beløb retur. Lejer kan ikke af den grund opkræve yderligere erstatning af udlejer.
Det anbefales, at lejer tegner en rejseforsikring, der dækker, hvis uheld er ude.
Kørsel
1 uges leje: Fri kørsel op til 2.000 km. Derefter betales kr. 2,00 pr. km.
2 ugers leje: Fri kørsel op til 4.000 km. Derefter betales kr. 2,00 pr. km.
3 ugers leje: Fri kørsel op til 7.000 km. Derefter betales kr. 2,00 pr. km.
Km-betaling afregnes ved aflevering af autocamperen.
Forsikring
Ansvars-og kaskoforsikring er indeholdt i lejen af autocamperen og dækker i de lande, der er nævnt tidligere i denne aftale.
Lejers selvrisiko er kr. 15.000,00
Lejer hæfter fuldt ud for hver skade, der ikke dækkes af forsikringen. Herunder skader, der skyldes lejerens forsømmelse ved behandling af autocamperen.
Lejers selvrisiko ved glasskader, inkl. stenslag, er kr. 1.500,00. Afregning herfor sker ved aflevering af autocamperen.
Det er de generelle SOS INTERNATIONAL BESTEMMELSER der er gældende. I henhold til disse bestemmelser er en evt. hjemtransport fra udlandet dækket.
Personlige ejendele er ikke omfattet af bilens forsikring.
Det er ikke muligt at tegne yderligere forsikring hos udlejer.
Ved tyveri
Autocamperens forsikring dækker for skader på inventar, såfremt der optages politirapport på stedet og kopi af denne afleveres til udlejer.
Det er lejers ansvar, at der optages politirapport.
Lejers egen indboforsikring dækker normalt for lejerens gods, såfremt det politianmeldes.
Udlejer har intet ansvar for tyveri af lejers personlige ejendele mm.
Lejerens ansvar
Lejer har det fulde ansvar for autocamperen i lejeperioden. Herunder er olie, vand, luft, punktering stenslag m.v.
Udlejer hæfter ikke for skader, ej heller slidskader, som opstår på baggrund af lejers forsømmelser ved ikke at varetage almindelig vedligehold og eftersyn af autocamperen i lejeperioden.
Eventuelle mekaniske fejl, som ikke skyldes lejers forsømmelser eller adfærd i øvrigt, dækkes af udlejer. Udbedring skal foretages på autoriseret værksted og aftales nærmere med udlejer, inden udbedring sættes i værk.
Det er lejers ansvar, at betale for eventuelle parkeringsafgifter, broafgifter, vejafgifter og trafikforseelser, da disse er udlejer uvedkommende.
Ved færdselsuheld eller lign. i lejeperioden
Sørg altid for at få optaget politirapport.
TAG ALDRIG SKYLDEN I UDLANDET – det kan blive meget dyrt.
Meddel altid udlejer alle detaljer om hændelsesforløbet.
Ved kørsel i udlandet, skal man altid sætte sig grundigt ind i hvert lands trafikregler, idet lejer hæfter for alle politimæssige anliggender eller andre krav, som skyldes lejerens brug af autocamperen. Udlejer kan ikke gøres ansvarlig herfor. Dette gælder også for samtlige andre trafikforseelser og krav, som kan relatere sig til lejeforholdet.
Selvforskyldte skader
Som oplyst under pkt. FORSIKRING hæfter lejer for skader, som ikke er omfattet af autocamperens forsikring, herunder ting i autocamperen som ødelægges, ex. skader på møbler eller andet inventar.
Fejlagtig påfyldning af dieselolie i ferskvandstanken indebærer udskiftning af tanken, slanger og varmtvandsbeholder. En sådan udskiftning er ikke omfattet af forsikringen og skal derfor betales af lejeren. Sådan en skade beløber sig til ca. kr. 30.000,00
Skader efter fejlagtig betjening af autocamperen eller installationer i autocamperen er ikke dækket af autocamperens forsikring. De skal derfor erstattes af lejeren.
Ovenstående udgifter betales ved afleveringen af autocamperen.
Afhentning og aflevering af autocamper
Ved afhentningen vil lejeren få en tjekliste udleveret. Denne bruges ved gennemgangen af autocamperen for eventuelle fejl og mangler.
Afhentningen skal ske på den i lejekontrakten fastsatte dag, som normalt vil være fredag kl 15.00.
Tilbageleveringen skal ligeledes ske på i lejekontrakten fastsatte dag, som normalt vil være fredag senest kl. 10.00. Ved tilbagelevering før aftalt tid, refunderes der ikke betalt leje.
Autocamperen afhentes og tilbageleveres på ejers adresse i 8382 Hinnerup.
Beregn en time til afhentning og tilbagelevering.
Af hensyn til den næste lejer er det vigtigt med rettidig tilbagelevering. Der kan naturligvis opstå situationer, hvor lejer bliver forhindret i at aflevere autocamperen på aftalte tidspunkt. I sådan en situation skal lejer kontakte udlejer med det samme. Ved forsinket tilbagelevering påregnes kr. 500,00 pr. påbegyndt time.
Autocamperen skal tilbageleveres med tømt spildevands- og toilettank. Der påregnes kr. 1.000,00 hvis toilettanken ikke er tømt.
Autocamperen skal tilbageleveres rengjort indvendig. Der påregnes kr. 500,00 pr. påbegyndt time, hvis rengøring ikke er udført eller er mangelfuldt udført. Autocamperen behøver ikke at blive vasket udvendigt.
Autocamperen leveres og tilbageleveres med fuld brændstoftank. Ved manglende opfyldning ved tilbageleveringen, vil dette blive gjort til kr. 20,00 pr. liter for lejerens regning.
Ved tilbageleveringen vil forbruget blive opgjort og der vil blive udregnet, hvad lejer skal have tilbagebetalt af det indbetalte depositum. Udlejer har 3 hverdage til at “opgøre” autocamperen og kontakte lejer angående eventuelle skader, mangler og andet, der er opstået/fundet sted i udlejningsperioden.
På rejsen
Lejer får ved afhentningen af autocamperen udleveret en “kontaktliste” til udlejer. Lejer kan kontakte udlejer med spørgsmål og/eller andet.
Der tages forbehold for, at der i weekender samt om aftenen efter kl. 18.00 kan være begrænset mulighed for at kontakte udlejer.
Er der tale om en skade eller lign., så autocamperen ikke kan køre, skal lejer kontakte SOS INTERNATIONAL, som vil sørge for assistance og evt. bugsering.
Sker der skade under rejsen, er lejer forpligtet til at tage billeder af skaden, skadestedet, evt. modparts nummerplade og alt andet, der findes nødvendigt i tilfælde af en senere forsikringssag. Udlejer er uden ansvar, hvis forsikringen ikke dækker på grund af manglende dokumentation fra lejer.
Eventuelle bøder, der ikke direkte og uden tvivl kan tilskrives udlejer, tilskrives lejeren af autocamperen.
Medbring lejekontrakten på rejsen.
Garanti og forbehold fra udlejer
Kan den lejede autocamper ikke udleveres grundet alvorlig skade, fejl, mekanisk nedbrud o.a. forsøger udlejer at fremskaffe en tilsvarende autocamper fra anden udlejer.
Såfremt denne autocamper varierer i størrelse, refunderes alene lejedifferencen, såfremt denne autocamper er mindre i størrelse/billigere i leje end den lejede autocamper. Lejedifferencen beregnes som forskellen fra den lejede autocamper og den erstatnings-autocamper som udlejer har lejet hos anden udlejer.
Såfremt det ikke er muligt for udlejer at fremskaffe erstatnings-autocamper, tilbagebetales den fulde leje samt depositum.
Yderligere kompensation ydes ikke.
Lejer kan ikke kræve erstatning for tabt ferie forårsaget af uheld med den lejede autocamper. Se punkt “Ved færdselsuheld eller lign. i lejeperioden.” Ej heller som følge af mekaniske fejl eller tekniske fejl i autocamperens tekniske installationer som ex. mekanisk trappe, vandhane toilet m.v.
Hvis der på rejsen ex. springer en sikring, en vandpumpe holder op med at fungere eller der sker andre mindre tekniske fejl, er det lejers pligt at få disse fejl udbedret. Lejer kan frit indkøbe nye dele til et max beløb på kr. 500,00. Dette beløb refunderes mod aflevering af bilag. Der kan max købes op til 5 dele af max kr. 500,00. Udlejer skal orienteres på sms, mail eller telefonopkald.
Autocamperen må ikke fremlejes eller benyttes til andre aktiviteter, så som person- og/eller godstransport, mod betaling.
Camperen kan ikke lejes til festivaler.
Rengøring inden returnering af autocamperen
Alle overflader tørres af.
Instrumentbrættet tørres af.
Sikkerhedsseler tørres af.
Køkkenvask rengøres og tørres af.
Gaskomfur rengøres og tørres af.
Køleskab og fryser rengøres.
Alle skabe og hylder tørres af indvendig og udvendig.
Bestikskuffe rengøres og tørres af.
Madrasser rystes og lægges på.
Vinduer og døre rengøres.
Toilet rengøres.
Håndvask og blandingsbatteri på toilet rengøres.
Spejl på toilet pudses.
Overflader på toilet rengøres og tørres af.
Gulv i bruseniche vaskes.
Blandingsbatterier kontrolleres.
Sæder støvsuges og vaskes, hvis de trænger.
Gulvet i hele autocamperen støvsuges og vaskes.
Gasgrill rengøres.
Hvad betales ud over lejen
Brændstof
Kørte kilometer ud over de inkluderede.
Gas (Man betaler pr. kvart flaske der bruges)
Toiletrensningstablet.
Toiletpapir (2 ruller medfølger)
Inventarliste
6 skåle
6 flade tallerkener
6 deserttallerkener
6 spiseskeer
6 gafler
6 teskeer
6 knive
6 desserttallerkner
6 vandglas
6 dyner og 6 puder
4 opbevaringsbøtter
1 piskeris
1 suppeske
1 ostehøvl
1 proptrækker
1 paletkniv
2 grydeskeer
1 brødkniv
2 kødknive
1 grøntsagskniv
1 kartoffelskræller
1 dåseåbner
6 vinglas
6 ølglas
6 æggebægre
2 store skåle
1 saftkande
1 salt og peber
1 kaffe-termokande
1 the-termokande
2 gryder inkl. låg
1 stegepande
2 opbevaringsbøtter
1 skraldespand
1 opvaskebørste
1 opvaskebalje
1 kaffetragt
1 saks
1 spækbræt
1 brødkurv
2 bordskånere
1 tørrestativ
1 kost og fejebakke
1 brandslukker
5 sikkerhedsveste
1 advarselstrekant
1 førstehjælpskasse
1 gasgrill
4 stole med nakkestøtter
1 foldebord
2 kiler
Øvrigt inventar
1 underlag til markise
Pløkker
1 pløkhammer
1 omformerstik til landstik
1 kabel til landstrøm
OBS
Spildevandstanken er tømt
Toilettanken er tømt
Brændstoftanken er fuld
Autocamperen er rengjort indvendig
Gasgrill er rengjort efter brug
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle fejl.
Pris pr. uge i højsæson (1. juni til 1. september)